FAQs

I det følgende kan du få svar på mange af de spørgsmål, som vi ofte bliver stillet.

Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Supportteam.


Hvad koster uddannelsen?

Pris:
825,00 DKK pr. måned i 24 måneder.
Samlet beløb der skal betales: 19.800,00 DKK.

Ekstraomkostninger:
Den studerende afholder udgifter til indsendelse af egne projekter. Derudover vil der være ekstraomkostninger til f.eks. bestemte papirtyper, tuscher og lign., som typisk beløber sig til et sted mellem 500-1.000 kr.

Hvor lang tid tager studiet?

Skolens uddannelser er fleksibel tilrettelagt. Der er ikke nogen fast afleveringsfrist for de enkelte projekter; du bestemmer selv dit arbejdstempo. Studiet skal blot være gennemført inden for den normerede aftaleperiode på 24 mdr.

Det er forskelligt hvordan vores studerende tilrettelægger deres forløb. Nogle arbejder med studiet ca. 2 t. dagligt og andre tager det mere intensivt i weekends.

Ca. 70 % af vores færdiguddannede har gennemført uddannelsesforløbet på ca. 18 måneder ekskl. studiepause. De har afleveret 1 projekt ca. en gang om måneden. Til det projekt har de gennemsnitligt brugt 10 timer ugentligt / 40-50 timer månedligt.

Kan jeg møde andre studerende?

Du har mulighed for, at tilmelde dig en studiegruppe på skolens facebookside og herigennem få kantakt til andre studerende. Du kan også benytte den adresseliste, som du får tilgang til som studerende og herigennem se om der er andre studerende i dit lokalområde.

Er der nogen adgangskrav?

Nej, skolens uddannelser er brugerbetalte og der er ikke karakterkrav.

Hvornår kan jeg starte?

Der er studiestart på følgende datoer:

  • 1. februar.

  • 1. juni.

  • 1. september.

  • 1. december.

Tilmeldingsfrist for de enkelte startdatoer er en uge før en given dato.

Tilmeldingen åbnes 2 mdr. før de enkelte studiestartsdatoer.

Skal jeg kunne tegne?

Tegning indgår som en væsentlig af uddannelsen, -det er en måde at kommunikere på. Du får en indføring der starter med nogle basale øvelser og modul for modul bliver der bygget mere og mere på. Plantegning er meget skematisk tilrettelagt. Det foregår et langt stykke hen ad vejen med lineal, passer, tegnetrekant og lign., og er til at gå til. Skitsetegning/frihåndstegning derimod er ofte noget vores studerende skal øve sig mere på.

Hvad skal jeg bruge af tegneredskaber?

Skolen fremsender en startpakke hvori du finder de fleste af de ting, som du får brug for under studieforløbet. Der vil dog være enkelte ting som du skal investere i og de ekstraomkostninger beløber sig til et sted mellem 500-1.000 kr.

Må jeg bruge et tegneprogram?

Alle projekter skal udføres i hånden til og med modul 8. Herefter er det valgfrit om du vil fortsætte med dette eller overgå til CAD tegning på computer. Som studerende på skolen, kan du hente AutoCAD med en studielicens, direkte hos producenten, og gælder i 2 1/2 år. Undervisning i tegneprogrammet indgår ikke i studiegebyret, men vi anbefaler en bestemt instruktionsmanual, der giver en god indførsel i brugen af programmet.

SU

Skolens uddannelser er ikke berettiget til SU, i det de ikke er tilrettelagt som heltidsundervisning, og ikke har undervisning og studiemiljø på stedet.